tirsdag den 17. juli 2012

4 måneder.... En hel masse testere og diagnose rigere

Der er gået 4 måneder siden jeg sidst har haft ro nok i hovedet til at kikke på bloggen.
Ikke at det gør så meget, men nu er der bare sket så meget at det er svært at beslutte sig for hvad der skal skrives om....
Jeg tror jeg vil starte med at fortælle lidt om mit til dato dyreste legetøj. Min IPad.... Den koster en formue, men hold da helt fast, den er hver en øre værd. Se bare den flok billeder af de sidste måneders produktion der kommer med i dette indlæg.... Forhåbentligt.....



Accidental mittens...... Silkehansker i masseproduktion, er pt. på vej i pink,sort og orange... Når jeg engang kan beslutte mig for den endelige form kommer der osse en opskrift... Jeg er vild forelsket i garnet, dyrt som bare... men super dejligt at have på.



Tinnas taske sneg sig lige ind og blev et hyggeligt forsommerprojekt, som gik hen og greb ret meget om sig.... Det endte med en hel masse regnbuer hen over sommeren.



Lidt der ikke har ret meget med strik at gøre, er regnbuemanien her. Sikkert inspireret af Tinnas taske måtte jeg lige have nogle farver ud af kroppen... Det har været en stor fornøjelse som jeg helt sikkert vil vende tilbage til når jeg har fået styr på hobbyrummet.

torsdag den 1. marts 2012

Mandag igen og tid til de lidt mere trivielle opgaver. Så i dag det den næste barselsgave der må stå for skud... Jeg kan rigtig godt li mønstret men garnet har virkelig skuffet mig..... Det minder mig mest om vat!!! Og jeg som troede det var Merinould, eller det er da hvad der står på banderolen.  

Nå ja, den er faktisk blevet meget sød.... Jeg tror måske det pink garn kunne gå hen og blive brugt til det samme.... hmmmm overvejer osse om det skal blive til et lille sjal til Laura, så lillebror Ludde kan få lov til at beholde sit tæppe for sig selv.... Vi må se hvad der sker. Lige nu skal jeg have taget mig sammen til at lave huen og strømperne til sættet så det er klar til terminen i næste uge.

Jeg har givet mig selv lov til at lege lidt her i weekenden. Her er resultatet:

Jeg er fast læser at en anden blogPaaPinden  
Irene havde lagt et indlæg ind om at strikke cover til Julie Michelsens nye CD som udkommer her i løbet af marts/april. Det måtte jeg simpelthen være med til, og da solen skinnede helt fantastisk da jeg begyndte måtte det blive noget med sol og optakt til forår.

Jeg er blevet ret vild med resultatet og er helt vild efter at lave en mere men.................

Venligst lånt fra I knit Horsens v Trine Kok
Er lige kommet til at hoppe på endnu et sideprojekt: I*knit*Horsens. Kort sagt går det ud på at pakke Horsens ind i pink (og andre farver) strik når Giro d'Italia gæster Horsens i maj måned. Jeg har kikket på projektet flere gange de sidste uger men da strikkecafe'erne lå om torsdagen var det ikke lige passende ind i min plan. Kl 12.30 Søndag opdagede jeg så at de holdt Strikkecafe fra 12-15!!!!  Vejret var fantastisk igen og jeg trængte bare så meget til at få noget luft og komme ud blandt nogle få mennesker. Så op på cyklen og af sted, til 1½ t. pink strik...... Det var vildt fedt, og da jeg kom hjem fik jeg osse Kevin med på ideen. Han gik straks i gang med fingerstrik i lange baner.






torsdag den 23. februar 2012

Så blev huen til Therkel endelig rigtig. 

Jeg har forelsket mig i dette mønster men jeg var, som sædvanlig, ikke så nøjagtig med at tjekke min strikkefasthed før jeg går i gang.... Hvornår lærer jeg det????

Nå, så fik jeg da strikket en til lillebror Hjalte i stedet, det var jo osse meningen at han skulle have en senere...

Men de er bare så sjove at lave at de 2 ikke bliver de eneste. Det bedste er nok at jeg igen fik lært en ny teknik.
Tjek den ud... En i hver hånd

I starten er den lidt bøvlet men efterhånden som man vender sig til det gør det meget mere glat og hurtigere end med de to farver på samme hånd. Dog vil jeg sige at når jeg skifter til to rundpinde synes jeg det er nemmere med den normale metode. Jeg er efterhånden helt holdt op med at bruge strømpepinde, i stedet bruger jeg to rundpinde eller en lang med magic loop Magic loop
Jeg har oversat opskriften til Dansk og den vil komme på Ravelry senere. I mens kan den hentes på Engelsk her: http://www.ravelry.com/patterns/library/stripey

Så nu er det springende punkt bare... Hvordan skal halstørklædet til hattene så være?????
Jeg vil ha at den kan vendes uden at have en ret og vrangside... Jeg synes ikke rigtig at jeg kan lave en Möbius men måske kunne jeg godt...... Jeg vil mene at tofarvet rib måske ville kunne bruges men jeg er bare bange for at jeg dør af kedsomhed.....

Tænk at det kan være så svært at beslutte sig for et strikmønster................ Thomas er ved at gø totalt ud af sit gode skind når jeg er i den fase....

Jeg tror jeg vil strikke videre på mit barselsgave projekt mens jeg tænker...  Nå skal der osse billede på af den?

  Ja selvfølgelig.......   

Den bliver ferskenfarvet og jeg håber der er garn nok til huen osse. Den skal være færdig her sidst i Februar.... hmmmm mon ikke det går lidt ind i Marts.....

lørdag den 18. februar 2012

Strik, strik og alt det andet kludder vi plager vores mænd med

I det første indlæg på denne blog vil jeg fortælle lidt mere om mig selv og min familie.  Jeg venter lige lidt med et billede af Thomas for hvis jeg putter det det eneste billede jeg har tilgængeligt på, vil han halshugge mig.  Så modig er jeg trods alt ikke ;o)



Jeg er den yngste af 8 børn som alle har lært at strikke af vores far..... Jo du så rigtigt.... Det var vores far der stod for den slags derhjemme,  ikke fordi min mor ikke kunnemen der var tit så meget andet... Hun lærte mig at lave god mad uden selv at kunnedet synes jeg til gengæld var imponerende.


Kevin med lille Tom O'Malley

                                     Yannick til Middelalderfest i Horsens -> 
  
Vi har pt. 3 katte og en kanin. Kaninen er en halvstor grå og hvid vædderhan med et helt fantastisk temperament. Her i vinter tøffer han rundt nede i min vaskekælder og mener at jeg er i vejen når jeg vil ordne vasketøj, og om sommeren er det vores terrasse og græsplæne der er hans domæne.                                                             

Jeg har osse en mærkelig evne til at skrabe katte til, indtil videre er det heldigvis lykkedes at finde hjem til dem, så dem vi har er vores eget valg.  Senest var jeg dog så letsindig at tage imod to små killinger som var blevet forstødt af deres mor.... Vores 1 år gamle hankat Eddie var ovenud lykkelig.... endelig fik han nogen at lege med... den gamle hunkat Emil er der altså ikke meget sjov ved,  hun sover jo bare hele dagen.  Men altså,  Eddie gik meget hurtigt ind i rollen som beskytter og legeonkel for killingerne Tom O'Malley og Fiona,  så da det blev tid til at finde nye hjem til dem blev vi enige om at det ene hjem skulle være hos os.

Tom kom altså på landet til min veninde og to andre røde hankattemens Fiona fik lov til at blive hos os. Her nyder hun vores nyeste indvestering: en vandhane med føler til badeværelset... Gad vide hvad det kommer til at koste i vandregning??? Troede ellers den skulle spare vand..................

Alt det her var lidt om mig og min familie, fremover vil det meste være om garn og det der hører til......

Lige et enkelt billede til at vise det helt store startprojekt.  Det er ved at være 3 år siden den blev færdigt,  men jeg har boet i den siden og så har den affødt at jeg lige har afsluttet 5 udgave til et barselstæppeNu kan jeg hele opskriften i hovedet så er det vist tid til at prøve noget andet.


Men der vil altså nok osse undervejs indsnige sig lidt stemningsbilleder fra min hverdagHer er det solnedgang på kælkebakken,  for der skal jo være tid til lidt andet end strik.


Jeg håber der er nogen der kan få lidt fornøjelse af mine små skriblerier,  og hjælper gerne hvem der har behov.