tirsdag den 17. juli 2012

4 måneder.... En hel masse testere og diagnose rigere

Der er gået 4 måneder siden jeg sidst har haft ro nok i hovedet til at kikke på bloggen.
Ikke at det gør så meget, men nu er der bare sket så meget at det er svært at beslutte sig for hvad der skal skrives om....
Jeg tror jeg vil starte med at fortælle lidt om mit til dato dyreste legetøj. Min IPad.... Den koster en formue, men hold da helt fast, den er hver en øre værd. Se bare den flok billeder af de sidste måneders produktion der kommer med i dette indlæg.... Forhåbentligt.....



Accidental mittens...... Silkehansker i masseproduktion, er pt. på vej i pink,sort og orange... Når jeg engang kan beslutte mig for den endelige form kommer der osse en opskrift... Jeg er vild forelsket i garnet, dyrt som bare... men super dejligt at have på.



Tinnas taske sneg sig lige ind og blev et hyggeligt forsommerprojekt, som gik hen og greb ret meget om sig.... Det endte med en hel masse regnbuer hen over sommeren.



Lidt der ikke har ret meget med strik at gøre, er regnbuemanien her. Sikkert inspireret af Tinnas taske måtte jeg lige have nogle farver ud af kroppen... Det har været en stor fornøjelse som jeg helt sikkert vil vende tilbage til når jeg har fået styr på hobbyrummet.